Idékatalog

Dialog i børnehøjde – om det nære og kære:
Når der arbejdes med Lydbyen giver det en fantastisk mulighed for at tale med børnene om deres nære verden. Det kan for eksempel være spørgsmål som:

Hvad laver mor og far, når de er på arbejde?

Hvordan ser dit hus ud? Er det rækkehus, lejlighed eller villa?

Hvor bor du (land, by, gade, husnr.)?

Hvad vil du være, når du bliver stor?

For mere viden om kommunikation med børn, kan du gå ind under fanen: De sproglige områder – kommunikation.

Generelle lege og aktiviteter som kan bruges til alle konsonantlyde:

”Kimsleg med trylleri”
Til legen skal bruges 5-10 forskellige konkreter (ting) samt et tørklæde/et tæppe til at gemme konkreterne under. Mængden af konkreter skal varieres i forhold til børnenes alder.

Legen går i gang: Konkreterne lægges ud på bordet/gulvet. Der tales om, hvad de forskellige konkreter hedder (husk tydelig fokuslyd). Herefter skjules konkreterne under tæppet/tørklædet og en magisk trylleformular siges. F.eks. ”Hokus pokus TO flødeboller med kokos”. Mens trylleformularen siges, fjerner den voksne en konkret under tæppet uden børnene ser det. Herefter skal børnene prøve at huske/gætte, hvad der er blevet tryllet væk. Den voksne kan hjælpe med beskrivelser uden dog at sige, hvad det er.

F.eks. kunne man sige om en ko ”den har 4 ben og giver mælk”.

Kimsleg med variation
En variation af denne leg kan laves ved at 4-6 konkreter lægges op på en række (konkreterne gennemgås med alle børnene, så de ved, hvad de forskellige ting hedder). En stor bog skærmer for konkreterne og et enkelt barn skal nu prøve at huske konkreterne i den rigtige rækkefølge. De øvrige børn sidder, så de kan se konkreterne og komme med beskrivende hjælp uden dog at sige, hvad det er. Hver gang barnet husker/ gætter rigtigt, får barnet tingen.

”Visuel ordbog”
Ideen med en visuel ordbog er, at børnene selv er med til at skabe små plancher, hvor den skriftsproglige dimension kan tænkes ind. Når man for eksempel har arbejdet med k-lyden, finder man sammen med børnene ord, der begynder med k-lyden. Her kan man for eksempel bruge reklamer, gamle ugeblade og børnenes egne tegninger.

Børnene tegner/klipper ting ud af blade med fokuslyden. Tingene limes op på planchen og hænges op på væggen – sprogvæggen. På den måde skaber børnene deres egen visuelle ordbog.

Når barnet er medskabende i en sådan proces, hvor flere sanser er i brug, indlæres ordene i en meningsfuld sammenhæng.

Brug af IPad
Det er nemt og hurtigt at tage billeder med en IPad af ting der starter med ugens fokuslyd. Disse billeder kan printes ud og sættes op på sprogvæggen. På den måde bliver det nære og det kære tilgodeset. Når børnenes egne hjemmesko, madkasser og rygsække bliver repræsentant for den bogstavlyd der er ugens fokuslyd, kommer det meningsbærende element ind i processen.

Skattejagt
Skattejagten kan laves både udenfor på legepladsen og indenfor i daginstitutionen. Udvælg f.eks. 5 konkreter (ikke for små ting), der begynder med fokuslyden. Når børnene er fortrolige med hvilke konkreter, de skal lede efter, gemmer den voksne konkreterne, og jagten kan herefter begynde!!

En variation kan også være at lege ”Fugl eller fisk”. Her gemmes kun én konkret, og børnene skal så finde frem til den ved følgende ledetråde: Fugl, hvis tingen er gemt højt oppe på stuen og ”Fisk”, hvis tingen er gemt nær gulvhøjde.

Når tingene er fundet, er det oplagt at udvide børnenes ordforråd og viden i forhold til de konkrete ting. Hvis det f.eks. er 5 dyr, der gemmes, kan man tale om følgende:

Hvor lever dyret? Lever dyret i Danmark? Hvad spiser dyret? Er det et rovdyr eller byttedyr? Den voksne har en meget central rolle i forhold til at udvikle børns sprog.

Spilopposen:
Med Spilopposen er der fokus på det nære og det kære. Ideen er, at børnene én efter én får Spilopposen med hjem. Hjemme skal de (sammen med forældrene) finde en konkret ting, der starter med fokuslyden. Den næste dag i børnehaven viser barnet den konkrete ting til de andre børn og voksne.

Man kan også lave det til en gætteleg, hvor de andre børn skal gætte, hvad barnet har lagt ned i Spilopposen. Her er det den voksnes rolle at give ideer til, hvordan man kan spørge. F.eks. Er det noget fra dit værelse? Kan man lege med det? Er det hårdt? Er det lavet af plastik? Osv. Barnet må kun svare med ja eller nej. Det kan være en god ide, at den voksne ved, hvad der er i Spilopposen. På den måde kan den voksne hjælpe med at besvare og stille målrettede spørgsmål. Når man er 4 år, ved man ikke nødvendigvis, hvad en glaskugle er lavet af.

Det er medvirkende til udvikling af sprog, at børn lærer at stille spørgsmål på en målrettet måde. Derfor er den voksnes rolle rigtig vigtig i denne leg. Den voksne guider, og børnene lærer efterhånden, når legen leges igen, hvordan man ved hjælp af målrettede spørgsmål kan indkredse tingen.

Konkretkuffert med forslag målrettet hver enkel konsonantlyd:

Konkretkuffert
En konkretkuffert er et pædagogisk redskab, hvor børnene får mulighed for at lære ud fra flere sanser og dermed inddrages flere læringsstile. En auditiv tilgang (at lytte), en visuel tilgang (at se) og en taktil tilgang (at røre).

F.eks. en ballon

Det er en ballon

Sådan ser en ballon ud

Sådan mærkes en ballon. Hvad mon en ballon er lavet af?

Hvordan bruges en konkretkuffert?
Når I har læst om ugens lyd og sat den lille person op i Lydbyen, kan der arbejdes/leges med en konkretkuffert. Vi har givet en række konkrete forslag til hvilke ting, der kan kommes i kufferten til hver enkelt lyd. Børnene kan f.eks. på skift tage en ting op af kufferten, og sammen kan I være nysgerrige på tingen. Hvad er den lavet af? Hvad bruges den til? Hvad er det? Sådanne spørgsmål åbner for en dialog, som samtidig styrker og udvider børnenes viden.

Forslag til ting der kan anvendes i en konkretkuffert:

Fokus på lyd og ikke på bogstav
I nedenstående forslag har vi bevidst valgt kun at have fokus på lyde og ikke på, hvordan ordene staves. Det vil sige, at der eksempelvis ved Jens Jæger er ordforslag, der ikke starter med bogstavet /j/, men derimod lydmæssigt begynder med j-lyden. For eksempel hjelm og yoyo.

Det betyder samtidig, at bogstavet /c/ ikke er velegnet til en konkretkuffert, da denne lyd enten låner fra /k/ eller /s/.

Lege/sange målrettet hver enkelt konsonantlyd:

Når der arbejdes med Lydbyen er vores tanke, at I som pædagoger tænker relaterede lege/sange og aktiviteter ind i ugens løb. Tal med børnene om sangene, hvad handler de om? Der er rigtig meget god samtale i sanges indhold. Ligesom bøger indeholder sange andre ord og begreber end det talte sprog.

Rim & remser:

Rim og remser får børnene til at lægge mærke til lydstrukturen i ord og gøre dem opmærksomme på at sproget ikke kun har indhold og mening, men også en form. Vi udtaler ordene tydeligere og understreger sprogets rytme, så sproget nærmest bliver syngende. Sproget bliver abstrakt og sjovt, når der leges med rim og remser. Ved rim og remser bliver sprogmelodi, sprogrytme og betoning styrket. Prosodien kommer ind i kroppen sansemotorisk og danner grundlaget for artikulation og flydende tale. Dette er med til at gøre det lettere for børn at optage ordene i deres sprog og ordforråd.

Lege med rim

”Skibet er ladet med”
Børnene sidder i en rundkreds. Legen går ud på, at den voksne starter med at sige: Skibet er ladet med…… jord, mens en bold kastes til et barn. Barnet skal nu rime på ordet jord og f.eks. sige bord. Derefter kastes bolde videre til det næste barn og så videre. Legen fortsætter så længe der kan rimes på sidstnævnte ord. Det må gerne rimes med nonsensord (ord der ikke eksisterer. Eksempelvis sor, lor, dåffe, kåffe).

Rimleg med konkreter
I denne leg kan man udnytte de konkreter vi har forslået under afsnittet ” Forslag til ting der kan anvendes i en konkretkuffert”.
Når man kigger på de forskellige konkreter i kufferten der for eksempel starter med /k/, kan man finde på andre ord der også rimer på denne konkret.

Nonsensord
Vores erfaring er, at børn nogle gange prøver at huske, hvilke ting der rimer på hinanden i stedet for at lytte sig frem til, hvilke ord der rimer. For at undgå dette kan det være en god ide også at anvende nonsensord. F.eks. giffe, gaffe, guffe, luffe, buffe.

Fjolleremse
Denne remse kan bruges med alle mulige ord – kun fantasien sætter grænser. Det plejer at være en stor succes at bruge børnenes navne for så bagefter at se, hvad de kommer til at hedde til fjolle-efternavn. Understøt gerne remsen ved at klappe rytmen på lårene. Herved opnås en fælles puls.

Nedenfor er eksempler, hvor både navne og substantiver anvendes.

Helle ba Delle
Katte vatte Velle
Katte vatte vekop
tekop Telle

Efterfølgende siges ”Hej Helle Telle!”

Sofus ba dofus
katte vatte Vofus
Katte vatte vekop
tekop Tofus

Efterfølgende siges: “Hej Sofus Tofus!”

Lampe ba Dampe
Katte vatte Vampe
Katte vatte vekop
tekop Tampe