skip to Main Content

Dette område dækker over barnets forståelse af det talte sprog. Barnet hører et sprogligt input. Dette input skal bearbejdes i hjernen, og barnet skal forstå det og eventuelt handle på det.
Området kan være lidt svært at afdække uden en test, da børn ofte ”følger flokken” så at sige.
Hvis der f.eks. bliver sagt, at alle myrerne skal tage regntøj på og gå på legepladsen, vil det opmærksomme barn jo følge kammeraterne uden nødvendigvis at have forstået den konkrete besked.

Hvad kan man selv gøre for at styrke barnets sprogforståelse?

Som forældre kan man, allerede fra barnet er lille, begynde at give små mundtlige ”opgaver” som f.eks.

”Kan du hente din sut?”

I takt med at barnet bliver ældre, kan sværhedsgraden øges i de sproglige input.
”Kan du hente dine sandaler, de står på den øverste hylde.”

Sådanne ytringer er med til at styrke barnets sprogforståelse.

 

Back To Top