Referencer
Lydbyen anvendes i institutioner, specialskoler og sproggrupper i følgende kommuner:
Allerød kommune
Assens kommune
Brøndby kommune
Egedal kommune
Esbjerg kommune
Faxe kommune
Fredericia kommune
Frederiksberg kommune
Frederikssund kommune
Gentofte kommune
Glostrup kommune
Guldborgsund kommune
Halsnæs kommune
Hillerød kommune
Hvidovre kommune
Høje-Taastrup kommune
Hørsholm kommune
Jammerbugt kommune
Kalundborg kommune
Københavns kommune
Køge kommune
Lyngby-Taarbæk kommune
Nyborg kommune
Næstved kommune
Odense kommune
Odsherred kommune
Roskilde kommune
Rudersdal kommune
Rødovre kommune
Skanderborg kommune
Stevns kommune
Tårnby kommune
Århus kommune
Anmeldelser
Sabro dagtilbud, Vistoftevej 36a, 8471 Sabro
Jeg er leder af et dagtilbud med 6 afdelinger. Ved min gennemgang af vores sprogvurderinger for 3 og 6 årige børn, opdagede jeg, at to afdelinger lå med meget højere score end resten af dagtilbuddet. Dette blev jeg nysgerrig på og spurgte derfor de pædagogiske ledere om, hvad de havde gjort for at udvikle børnenes før skriftlige kompetencer. Begge svarede, at det skyldtes arbejdet med materialet Lydbyen.
Så tusinde tak fordi I har vist os Lydbyen.
Helle Heikendorf, dagtilbudsleder
Børnehuset Langs Banen, Fuglsangvej 12, 2830 Virum.
Vi har arbejdet med Lydbyen ca. 1 time om ugen i 3 måneder med børn i alderen 4 – 5 år.
Lydbyen giver mulighed for at fordybe sig sammen med børnene omkring lydene. Både børn og pædagoger har nydt at kunne fordybe sig i materialet. For os har det været en ny måde at sætte fokus på bogstaver og lyd på en legende måde.
De fremhævede ord i historierne gav gode samtaler med børnene. Efter historien om Dorte damefrisør var blevet læst, oplevede vi i en periode, at børnene legede damefrisør.
Den store plakat med Lydbyen hang centralt i børnehaven, og både børn og forældre brugte den til at samtale ud fra.
Vi har oplevet, at børnene spontant talte om lydene og glædede sig til, vi igen skulle møde en ny person fra Lydbyen. Børnene var meget optagede af at tegne ting og personer fra historierne.
Børnene med og uden udtalevanskeligheder har opnået en større bevidsthed omkring lydene, og børnene synes det var sjovt at sige lydene.
Isbjørnen, Bymosevej 2, 2500 Valby
Vi har arbejdet med Lydbyen – et nyt materiale til børnehavebørn med fokus på lyd og bogstav.
Efter vi har arbejdet med materialet i Isbjørnen, har vi blandt andet opnået, at børn, pædagoger og forældre er meget mere opmærksomme på, at der til hvert enkelt bogstav hører en lyd.
Den medfølgende pædagogiske vejledning er lige til at gå til, og gør det nemt at komme i gang med Lydbyen. I vejledningen findes teoretisk baggrundsviden samt en række konkrete forslag til aktiviteter.
Lydbyen er et helt koncept, en bog med sjove historier, en stor plakat – Lydbyen – hvor personerne flytter op på. Vi har leget med en lyd om ugen, og børnene var meget optagede af denne proces.
Vi har kunnet høre, at børnene bruger flere og andre ord, end før vi begyndte at bruge materialet.
Lydbyen er et materiale, hvor vi, på en legende måde, får introduceret børnene for lyd/bogstav sammenhæng. Denne spirende læseparathed hos børnene giver mulighed for, at både sprogstærke- og svage børn er bedre rustet til skolestarten.
Vi har fået et materiale, vi har manglet til vores børnehavebørn.
Essedalen, Dalvangsvej 56A, 2600 Glostrup
Karin Christoffersen, sprogvejleder i daginstitutionen Essedalen.
I en periode på ca. 2 måneder har vi arbejdet med: Lydene på min bedstemors loft, samt materialet hertil. Børnene på stuen er i alderen 3 – 4 år. Vi bruger ca. en uge på hvert bogstav/hus. Hvor vi starter med historien til dialogisk læsning, og efterfølgende kommer vi ind på handlingen til samling. Børnene genfortæller handlingen, fokusord bliver forklaret, der stilles spørgsmål til teksten og bogstavlydene på Sprogspiloppens hjemmeside bliver afspillet flere gange. Det har været en rigtig god oplevelse, at bruge bogen. Børnene synes; at det er sjovt. De er blevet gode til at sige bogstavernes lyde. Huske hvem der bor i husene og deres erhverv. Det er et stort hit blandt børnene for eksempel at kunne høre Frida Fisker lyd på hjemmesiden. Det fanger børnene på en god måde. Dette materiale er rigtigt godt, fordi børnene lærer bogstaver med en legende tilgang. Planen er, at alle vores børnehavegrupper skal bruge dette materiale i større eller mindre udstrækning, fordi det giver børnene en interesse for bogstaver før skolestart.
Ejbyvang, Statenevej 1, 2600 Glostrup
Janne De Tengnag fortæller: Vi bruger lydbyen, når vi spiser frokost. Da vi har funktionsopdeling i børnehaven, har børnene ikke nogen fast stue at være på, men i stedet en mindre spisegruppe, som de spiser fast i. Vi har i alt otte spisegrupper, og to af dem er sproggrupper. Den ene sproggruppe arbejder med ordforråd og den anden med udtale. Det er den sproggruppe, der arbejder med udtale, som vi bruger lydbyen mest i. Ordforrådsgruppen har også Lydbyen, men bruger den på en lidt anden måde end her beskrevet.
Vi arbejder med den samme lyd en uge af gangen. Børnene skiftes til at trække en ny person om fredagen, som vi så skal arbejde videre med om mandagen. Der er stor rift om hvem, der skal trække en ny figur, så det er dejligt, at der er mange huse på øen.
En uge forløber stort set sådan her:
Mandag: børnene skiftes til at sætte de figurer på plakaten, som vi har arbejdet med, og mens det bliver gjort, repeterer vi lige deres navn, og deres lyd og evt. særlige kendetegn. Præsentation af den nye figur og dennes lyd på vores IPad (vi siger lyden sammen med figuren, og det synes børnene er mega sjovt. Jeg læser hele historien op for børnene, og så taler vi om det ting/ de fakta, som vi hører i historien og sammenligner dem med figuren og huset. Som afslutning på mandagen plejer vi at bytte børnenes forbogstav ud med den lyd, som vi arbejder med, så Hugo fx bliver til Bugo osv. Det synes jeg, giver børnene en lidt bedre forståelse af lydenes funktioner, især når vi så rammer deres egen lyd (fx s-lyden, hvor Silke stadig hedder Silke). Børnene taler i denne forbindelse rigtig meget om, hvor deres lyd bor henne og er ofte henne og pege på plakaten.
Tirsdag-torsdag: børnene sætter figurerne op. Vi hører lyden et par gange, og vi hjælper børnene med at huske små detaljer (evt. de farvede ord) fra historien.
Fredag: børnene sætter figurerne op og vi hører lyden på vores Ipad igen. Nu kan børnene huske næsten hele historien, og jeg hjælper dem kun lidt, ved at få omdannet deres kommentarer til hele sætninger. Til slut trækker et barn en ny figur, som sættes på plakaten. Derefter hører vi lyden, som vi skal arbejde med ugen efter.
Omtale
Artikel fra Tale-Høre-Nyt (medlemsblad for foreningen af talehørelærere i folkeskolen). December 2014, årgang 35, nummer 4.
Artikel fra Tale-Høre-Nyt. Juni 2015, årgang 36, nummer 2.
Interview med daginstitutionsleder Gitte Herskind, Humlebien, Gentofte kommune
Annonce fra Tale-Høre-Nyt. December 2015, årgang 36, nummer 4.
Artikel fra “det grønne område” d. 25-26. oktober 2016
7 daginstitutioner fra Lyngby-Taarbæk kommune har over en 3 ugers periode
arbejdet med Lydbyen i skøn kombination med tematisk sprogarbejde.
