Hvad er dialogisk læsning?
Det er en oplæsningsform, hvor børnene bliver aktive medfortællere af bogen. Forskningsprojekter viser, at denne oplæsningsform er med til at styrke børns ordforråd og sproglige opmærksomhed. Dialogisk læsning kan laves med et barn eller en mindre gruppe af børn. Jo mindre børnegruppen er, jo større udbytte får børnene af læsningen. Derfor er en gruppe på 4 – 5 børn helt optimalt. Det er vigtigt, at børnene er på samme sproglige niveau for, at alle får det optimale ud af læsningen.
Hvorfor dialogisk læsning?
Der er gennemført et projekt, hvor en gruppe børn fik læst almindeligt op, og en anden gruppe fik læst dialogisk. De samme bøger blev anvendt i de to grupper. Det viste sig, at gruppen af børn, der havde fået læst ud fra en dialogisk tilgang, havde lært mange flere nye ord, end gruppen der havde fået læst almindeligt op fra bogen. Gruppen med almindelig oplæsning havde også lært nye ord, men ikke nær så mange.
Der er i disse år stor fokus på ordforrådets betydning for læseudviklingen. Der er bl.a. fundet en sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen i 16 års alderen.
Man ved samtidig, at ordforrådet vokser hurtigst for børn med et stort ordforråd.
Med denne viden i baghovedet er det rigtig vigtigt, at børn med et lille ordforråd tilgodeses sprogligt i børnehaverne.
Valg af bøger:
Vælg en bog der passer til barnet/gruppen af børn. Der skal være gode illustrationer i bogen. Teksten skal være kort, med en enkel historie i bogen.
Børnebibliotekarene kan være behjælpelige med at finde bøger til dialogisk læsning.
Det er vigtigt, at der er en enkel handling i bogen og gode billeder, der støtter handlingen.
Hvordan kommer man i gang?
De første gange læses bogen ”almindeligt”, så bogen/handlingen er kendt for barnet. Forklar undervejs, hvis der er ”svære” ord i bogen.
Herefter starter den dialogiske oplæsning. Spørg barnet hvad bogen hedder. Hvem er med i bogen? Læs den første side. Spørg herefter: Hvad sker der nu? Lad barnet fortælle. Læs herefter den næste side osv. osv.
Hensigten er, at barnet bliver sproglig aktivt og samtidig fortæller en handling i en bestemt rækkefølge.
Læs den første side og spørg f. eks.: ”Hvad sker der nu?”
Lad børnene fortælle og læs derefter de næste 1-2 sider.
Det gælder om, at børnene bruger ordene aktivt og samtidig fortæller en handling i en bestemt rækkefølge. 
Stil åbnende hv-spørgsmål til historien. F.eks.: ”Hvor er hundens legetøj?” eller ”Hvem er det der står ved træet?”
Når barnet svarer med f.eks. tre ord, kan du bruge barnets ord og bygge videre og udvide barnets sætning.
F.eks. kan den voksne spørge: “Hvem er det, der ligger dér?”
Barnet svarer: “Hunden ligger”
Den voksne siger: “Ja, hunden ligger på sofaen”
Du anerkender hermed barnet ved at bruge barnets ord samtidig med, at barnet hører en korrekt opbygget sætning. Samtidig kobles ordet sofaen på.
Leg også med sprogets formside:
Spørg f.eks. om:
”Hvad er det, jeg læser?” Noget på siden er billeder, og noget er tekst.
”Hvor skal jeg begynde at læse?” Øverst på siden til venstre.
”Hvilken vej læser jeg?” Læseretning, peg med fingeren.
”Hvad gør man, når linjen er læst færdig?” Man fortsætter på linjen nedenunder.
Historiens indhold er det vigtigste – derfor:
Kun et eller to spørgsmål hver gang.
Spørg igen næste gang bogen læses og bemærk, hvem der ved det.
Mange grunde til at læse!!
Læs og tal – jo mere i taler sammen, jo bedre bliver barnet til at lytte og tale
Læs alt – reklamer, vejskilte, undertekster, bøger
Læs selv – når du læser selv, bliver barnet også nysgerrig på læsning
Læs i ro – sluk for tlf. og TV og hyg jer sammen
Læs tit – læs bare lidt, men tit
Læs overalt – i badet, i bussen, på stranden, på skødet, i stolen, i sengen, i toget
Læs bøger – lån dem biblioteket, køb dem i boghandleren og på nettet