Arbejdet med Lydbyen i daginstitutions Område 1 i Taastrup kommune.
Vi har i Område 1 valgt, at indkøbe Lydbyen til alle vores 9 børnehaver. Tanken til arbejdet med Lydbyen opstod, da vi i børnehaverne oplevede et behov fra pædagogernes side i forhold til, at arbejde med de lydlige kompetencer med de største børn. Særligt i grupperne med de kommende skolebørn, var der brug for en ny tilgang til, at arbejde med lyde og de før skriftlige kompetencer.
Den overordnede ramme:
Vi har haft et oplæg, om brugen af materialet, og der efter har vi kastet os ud i mange forskellige projekter med Lydbyen. Den overordnede ramme for arbejdet med Lydbyen var en rød tråd fra børnehaven til SFO og senere skolen. Fælles for vores børnehaver var, at de hver lavede et hus fra Lydbyen, dette med fuldstændig fri hænder til udformning, størrelse og materialevalg. Husene er blevet udstillet på en af vores distrikt skoler, hvor vi lavede en fin fernisering, som alle involverede børn, var nede og besøge.
Hvordan har vi konkret arbejdet med det:
Hver børnehave har gjort Lydbyen til deres eget projekt. Dette skal forstås på den måde, at de frit har valgt hvor meget, og på hvilken måde de har udfoldet deres forløb med Lydbyen. Vi startede i januar 2017, og institutionerne har arbejdet på forskelligvis med materialet frem mod slut marts, da der her var fernisering med de huse og rekvisitter, børnehaverne havde lavet. De største børn rykker på SFO ¼.
I nogle institutioner har personalet kombineret arbejdet med Lydbyen med andre projektforløb. Kildehuset har f.eks. kombineret deres kunstuger med skolegruppens arbejde med Lydbyen. Børnene har udformet de huse fra Lydbyen, som de fandt mest spændende. Blandt andet blev Damefrisør Dortes damefrisør, opført i papkasser med mange detaljer. Efter besøg hos den lokale damefrisør, hvor børnene inspicerede inventar, kunder og lokaler, ville fantasien og samtalerne om damefrisøren ingen ende tage. Kildehuset har blik for forskelligt materialevalg, og der er alt fra lamper lavet af metallet fra fyrfadslys til sugerør som fungerer som ledninger.
For at børnene oplevede en øget selvstændighed i projektet lavede de ud over deres fælles huse, også et hus hver især. Dette hus var bygget op af to mælkekartoner, og uden på dem, var limet de kopier, som kan udprintes via det købte link således, at børnene kunne farve hver deres hus. Her blev der blandt andet arbejdet med farvelærer samt historier og argumenter bag valget af det enkelte barns hus.
I Elverhuset valgte børnene, efter at have arbejdet med flere forskellige personer fra Lydbyen, at de gerne ville omdanne et eksisterende mælkekartonhus til Grethe gartners gårdbutik. Vi lavede en Gåde, hvor børnene skulle Gætte Gåden for at vinde en Guldmedalje. Gåden Gik ud på, at de skulle Gennemskue hvad en Ged, en Giraf, en Gyngestol, en Gaffel, en Gravko og en Gris havde til fælles. Det tog mange snakke, men til sidst fandt vi i fællesskab ud af, at lyden var den samme i starten af tingene/ordene. Vi lavede ligeledes gårdbutikken, med tilhørende græskar og gulerødder. Der er også blevet fremstillet en kopi af Gunnar, som Grethe Gartners ged jo hedder.
Børnene var også meget optagede af Frida fisker. Vi lavede Fiskestænger af grene, som blev hentet på legepladsen. Vi bandt en magnet for enden som krog. Men hvilke Fisk skulle vi mon Fange? Vi måtte lave nogle fisk…. Vi talte meget om, hvad en Fisk er, hvor de Forskellige Fisk lever, hvor Forskellige kan Fisk se ud. Da Fiskene var tegnet, klippet ud og påsat en klips, var det tid til at Fange Fisk. Men ikke alle Fisk må fanges, Fordi små Fisk skal have lov til at vokse sig større, så der kan komme Flere Fisk. Derfor Fandt vi en målepind, som blev brugt til at Måle hvilke Fisk der var mindre en Pinden, og derfor ikke måtte fanges, og hvilke Fisk der var Større end pinden og gerne måtte Fanges. Dette var en måde at inddrage et matematisk begreb, som børnene lige som de lydlige kompetencer, lige om lidt for brug for i skolen.
Mariehønen havde lagt en plan, hvor de voksne valgte et hus og en person fra Lydbyen, som de ville fokusere på. De valgte Hælebaren, da en af børnenes forældre har en låse og sikrings-forretning på Taastrup Hovedgade. Børn og voksne drog af sted på tur. Her fandt de i forretningen Hængelåse, Håndtag, og mange forskellige nøgler. De gik også på legepladsen, hvor de fandt ting med hhhhhh lyden. De fandt blandt andet en hæk, et hus, et hegn, en hest som kunne vippe og meget meget mere. De tog billeder af børn og H-ord på legepladsen. Disse billeder udstillede børnene sammen med deres hælebar, da vi alle var til fernisering på Mølleholmsskolen. Børnene fra Mariehønen, var meget detaljerede i deres tilgang til deres Hælebar, hustaget, blev nøje tegnet efter, med mange tagsten. De havde ligeledes blik for, at Huset/Hælebaren ikke havde et husnummer. Dette fik det lille hundehus også, da alle huse jo skal have et husnummer.
Nanna Nattevagt er ligeledes en spændende person, som børnene fra Børnehuset Blåkilde stiftede bekendtskab med. De voksne valgte, at det var netop Nanna nattevagt, børnene skulle møde, da denne børnegrupper var meget videbegærlig, og havde brug for udfordringer. Målet for dette forløb var at skabe kendskab til lydbyen og dennes historie, men ligeledes også at skabe forståelse for sammensatte ord, og koble historien om Nanna-nattevagt sammen med viden om planeten Neptun. De sammensatte ord lavede vi med billeder af Negle-lak, Negle-svamp, Nat-lampe, Nat-bord og mange flere. Vi satte plancherne med billederne op inde i Nattevagten. Børnene var meget optaget af de oplysninger, vi havde fundet om Neptun. Vi snakkede om klimaet på denne planet, om hvor længe en storm kunne vare, hvilket var længere end det antal år, børnene var.
Vi fandt på, at vi ville have Nelliker i vinduet, da det måtte være den blomst Nanna Nattevagt nok bedst kunne lide. Døren måtte også have et nøglehul, for hun har jo sit nøglebundt, som hun skal kunne låse husene op med.
Afslutningen på processen i Børnehaverne:
Da vi til vores fernisering mødtes på Mølleholmskolen, var der personale fra SFOen, som så med da områdets sprogpædagog optrådte. Børnene skulle møde nogle personer fra Lydbyen. Den første de mødte og var nød til at hjælpe var Bedstemoderen. Den gamle bedstemor havde fået hukommelsestab, hun havde glemt, hvem hun var, så børnene måtte hjælpe hende. Hun kunne ikke huske, hvor hun var, hvem hun var… Børnene legede med, de gættede hun var en gammel dame, som måske var en mormor….”ja er der mon sådan en i Lydbyen?” De kom i fællesskab frem til, at det måtte være bedstemoderen, som havde fundet Lydbyen, der havde fået hukommelsestab. Bedstemoderen fortalte, at hun havde mødt en anden person, som også havde fået hukommelsestab, og måske kunne børnene også hjælpe hende….
Ud gik bedstemoderen og ind kom Grethe Gartner, men hun kunne heller ikke huske, hvem hun var. Børnene kiggede, tænkte og gættede. Grethe Gartner havde Grønne Gummistøvler, Grøn jakke, Gulerødder og gavebånd på sine gummistøvler, så børnene kunne hurtigt hjælpe hende med, at hun hed Grethe Gartner. De kunne også fortælle hende, at hun havde en Ged som hed Gunnar, og at den stod ved siden af hendes Gårdbutik.
Børnene var vilde med legen, og de var helt klar på at hjælpe flere, som havde fået hukommelsestab. Grethe Gartner gik, og ind kom en anden dame, hun havde en blå kappe på, hun havde et stort nøglebundt og ni ure på…. Børnene kunne huske, at Nanna Nattevagt havde ni ure, så vi kiggede på urene, og talte om der mon var ni. Det var der, og da damen også havde et nøglebundt, så måtte det være Nanna Nattevagt, som havde glemt hvem hun var.
Den sidste person børnene kom til at møde, var Frida Fisker. Hun kom med et fiskenet under den ene arm og en fiskestang i hånden. På hovedet havde hun en regnhat, som børnene mente, kunne hjælpe hende, når hun gik i bad. Børnene fortalte hende, at fiskenettet brugte man til, at få fisken helt op af vandet, når man havde fanget den med fiskestangen. De fortalte hende også, at hun nogle gange var fræk og fangede krabber, som hun kom i folks tasker. Da Frida Fisker havde forstået, at hun var Frida Fisker, så indviede vi byen. Dette gjorde vi ved, at klippe et bånd over, som en hver anden fin fernisering. Børnene kunne nu gå rundt og se hinandens huse, og se hvordan de havde arbejdet med Lydbyen i de andre børnehaver.
Den efterfølgende proces:
Udstillingen stod på skolen i ca. 4 uger, hvor børn og forældre sammen kunne inspicere de huse fra Lydbyen som var udstillet. Tanken med husene var at SFO personalet skulle have et hus med i hver, af de tre grupperum i SFOen hvor børnene skulle starte efter 1/4 2017. Men det har senere vist sig, at SFO personalet har haft så meget lyst til arbejdet med Lydbyen, at de hurtigt fik skabt deres egen proces omkring andre huse. Derfor fik husene lov at blive i udstillingen. Det er tanken at O.kl. personalet efter sommerferien, når børnene skal starte skole, trækker tråde fra Lydbyen med sig ind i opstarten af 0.kl. Dette for at skabe en rød tråd, og noget velkendt i alt det nye, som børnene møder fra 1.april og frem til august.
Vi har været glade for at komme til at kende Lydbyen, og vi ser frem til at starte processen op igen. Det er vores tanke, at vi efter uge 42 2017, når arbejdet med storegruppe/skolegrupperne går i gang i hele Område 1, skal lave samme røde tråd for de børn, som er skolestartere til august 2018.
