Sprogprojekt i Lyngby-Taarbæk kommune med Lydbyen og tematisk sprogarbejde
6 institutioner har over en 3 ugers periode arbejdet med Lydbyen – både med vuggestue- og børnehavebørn. Hver institution valgte to personer/bogstavlyde fra Lydbyen, som de arbejdede med i hele institutionen.
I projektperioden blev der blandt andet aflagt besøg hos den lokale fiskehandler, hos bageren og slagter. Der blev leget restaurant og tandlæge, bagt boller og vasket tøj. Der blev sunget sange, læst bøger og ikke mindst leget med og lyttet til bogstavlydene.
Dette projekt mundede til sidst ud i en fantastisk udstilling, hvor man som besøgende kunne gå på opdagelse hos alle Lydbyens personer. Lene Læge stod parat i levende live til at give plaster på, hvis man havde en lille rift, hos Bager Bent kunne man få sig en bolle og se alle hans fine kager i butikken. Vagns vaskeri havde åbnet, så man kunne vaske tøj i hans papkasse-vaskemaskine og hænge det på tørresnor, mens man i Ritas restaurant kunne stille sulten med et lille stykke hjemmebagt pizza.
fotos LilleKenn